Formål
Drengespejdernes Verdensorganisation har opstillet følgende formål med JOTA:
- at spejderne får mulighed for at få kontakt med andre spejdere i ind- og udland, og at de får mulighed for at udbygge kontakter, der skabes under JOTA
- at spejderne får kendskab til kortbølgearbejde
- at spejderne får kendskab til elektronik
Historien om et tilfældigt møde, der blev til verdens største spejderbegivenhed
Allerede i 1911 beskæftigede 1st Arundel Troop i Sussex, England sig med kortbølgeradio. De eksperimenterede bl.a. med radiokommunikation på hjemmebygget udstyr.
I 1913 tilbød Marconi Company, i det britiske magasin “Wireless World”, gratis instruktion i brugen af trådløs telegrafi til medlemmer af ungdomsorganisationer. Baden-Powell håbede, at spejderne ville bruge denne mulighed, idet han bl.a. sagde: “Trådløs telegrafi er blevet favorithobby blandt drenge “af den rigtige slags”. Det er en god hobby for dem, fordi trådløs telegrafi har en stor fremtid foran sig….”
På verdensjamboreen i England i 1957, hvor man fejrede 50-året for spejderbevægelsens start, medbragte flere af spejderlederne, der også var radioamatører, deres kortbølgeradioer. De oprettede en radiostation, som viste sig at have spejdernes interesse. En af spejderlederne, Leslie Mitchell, foreslog, at man skulle mødes i æteren igen i 1958. Det blev aftalt, at “mødet” skulle finde sted i maj. Dermed fødtes tanken om den verdensomspændende begivenhed, der i dag kendes under navnet “Jamboree On The Air” eller JOTA.
Den 10. og 11. maj 1958 løb den første officielle JOTA af stabelen. Der deltog ca. 60 stationer, heraf 20 fra Storbritannien. I juli kunne man bl.a. læse følgende i det engelske “Short Wave Magazine”: “Det er håbet, at spejdernes “Jamboree On The Air” kan blive en årlig tilbagevendende begivenhed. Til trods for de dårlige udbredelsesforhold blev der nemlig opnået rigtig mange spændende forbindelser mellem spejderne”.
Under den første JOTA, hvor Leslie Mitchell var organisator, fandt han ud af, at der var mere arbejde i tilrettelæggelsen og afviklingen af arrangementet, end én mand kunne klare. Derfor overtog Drengespejdernes Verdenskontor dette arbejde i 1959.
Den 2. JOTA blev afholdt i weekenden 24. og 25. oktober 1959 – den 3. hele weekend i oktober. Gennem årene har denne weekend været fast JOTA-weekend.
Siden 1959 har Drengespejdernes Verdenskontor udsendt en international JOTA-rapport. Den udarbejdes på grundlag af rapporter, der indsendes fra de deltagende lande.
JOTA/Radiospejd – på bølgelængde med hele verden
I 1975 afholdtes den 14. Verdensjamboree i Norge, hvor de skandinaviske spejderkorps var værter. På denne jamboree var der masser af aktiviteter med radiospejd (Scoutronics), og de var en stor succes.
På jamboreen besluttede de skandinaviske spejderledere, at der fremover skulle samarbejdes om udbredelse af radiospejd og JOTA i Norden. Dette samarbejde eksisterer stadig, idet der med jævne mellemrum afholdes Nordisk Radiospejd Seminar. Seminarideen har med tiden spredt sig til andre dele af verden.
Et af resultaterne af de nordiske seminarer er den nordiske JOTA -puzzle. Alle JOTA-stationer i Norden får udleveret en kode, der, når den bliver samlet med alle de andre koder, giver en løsning. Ideen stammer fra Holland.
Verdenskontoret udbyder hvert år aktiviteter, som de enkelte JOTA-stationer kan vælge at deltage i. Det kan fx være puzzles, markering af verdensomspændende begivenheder e.l.
JOTA vokser sig stadig større. I 1994 deltog ca. 500.000 spejdere fra mere end 110 lande! JOTA er blevet verdens største spejderbegivenhed!!!!
JOTA i Danmark
JOTA i Danmark blev født den 20. juni 1965 kl. 13.20 GMT.
Vøgg Harald Jacobsen (0Z7DX) fortæller: “I min log for den 20. juni 1965 står der: “1320 – 1337 GMT, GB3GP, Boy Scout International, Gilwell Park. GB3GP v/ G3BHK, Les, Katoomba, Tyneham Close, Wareham, Dorset, GB.” Under den ca. 20 minutter lange QSO informerede Les Mitchell mig om de første års JOTA – og han lovede at sende mig en rapport over årets aktiviteter. Det skete også, og til min store overraskelse så jeg, at som national organizer for Danmark figurerede 0Z7DX. Nu er jeg ikke spejder – og har aldrig været det – så mit problem var at finde den rigtige “indgang” til spejderne”. Indgangen til spejderne blev Arne Gotfredsen (0Z3AG), der var spejderleder i Det Danske Spejderkorps i Frie Fugle Gruppe på Amager. Det er hans fortjeneste, at JOTA i Danmark for alvor kom i gang.
Arne Gotfredsen havde gennem længere tid leget med tanken om at deltage i JOTA. I 1968 blev det virkelighed, idet Frie Fugle Gruppe gik i luften. De brugte det første registrerede spejderkaldesignal i Danmark, 0Z5FW.
Da JOTA var overstået, gik de i gang med at lave den første danske JOTA-rapport. De gik ud fra, at de var den eneste spejdergruppe, der havde deltaget. Efter at rapporten var afsluttet, erfarede man, at 2. Viborg Trop, DDS, også havde deltaget under kaldesignalet 0Z5JR. Der blev hurtigt lavet en tilføjelse til rapporten.
Allerede året efter var antallet af deltagende danske stationer vokset til 14 og i 1970 til 26. I de seneste år har der deltaget omkring 65 stationer. JOTA-ideen fængede hurtigt i Danmark
l 1974 blev der dannet et JOTA team med repræsentanter fra hvert af de anerkendte spejderkorps: KFUK-spejderne, KFUM-Spejderne og DDS. I 1979 kom DBS med. Udvalget udgiver den danske JOTA-rapport, varetager kontakten til Drengespejdernes Verdenskontor, til Telestyrelsen og til EDR – radioamatørernes forening. Derudover afholder udvalget emnekurser og hjælper de enkelte grupper/kredse i JOTA/Radiospejdspørgsmål.
JOTA i praksis
Dette kapitel er tænkt som en vejledning i, hvordan man rent praktisk afholder en JOTA-weekend. Kører du alligevel fast, kan du altid hente hjælp hos JOTA-udvalget, men forvent ikke, at udvalget kommer og afvikler netop din JOTA.
Navne og telefonnumre på udvalgets medlemmer finder du her.